Insertie kin weure gedefinieerd es ’t touwvoge vaan ’ne spraokklaank. V’r kinne de volgende gevalle oondersjeie:
In ’t Mestreechs weurt deze klinker in väöl wäörd oetgesproke tösse ’n l of r en ein vaan de medeklinkers f, g, k, m of p. Die schwa kin me al of neet in de spelling laote oetkoume, meh umtot dee klaank in dees combinaties in ’t Nederlands neet weurt gespeld, is ’t beter um dee klinker in ’t Mestreechs hei ouch weg te laote. Veurbeelde:
l + schwa + medeklinker:
zallef / zalf - zalf
galleg / galg - galg
mèllek / mèlk - melk
sjellem / sjelm - schelm
höllep / hölp - hulp
r+ schwa + medeklinker:
verref / verf - verf
berreg / berg - berg
kèrrek / kèrk - kerk
werrem / werm - warm
sjerrep / sjerp - scherp
De schwa-klinker kump in ’t Mestreechs ouch veur es tösse-klaank in samegestèlde wäörd:
appelboom - appeleboum
opnieuw - obbenuits
askruisje - assekruiske
soepgroente - soppegreun(te)
deugniet - däögeneet
soepvlees - soppevleis
misdienaar - mèssendeender
wortelvla - wortelevlaoj
kruimelvla - grummelevlaoj
zondagmiddag - zoondaggemiddag
De medeklinker d weurt touwgevoog in de vergroetenden trap vaan ’n aontal bijvoogleke naomwäörd die oetgoon op -l, -n en -r:
hel - helder (‘harder’)
klein - kleinder (‘kleiner’)
keul - keulder (‘koeler’)
sjoen - sjoender (‘mooier’)
dun - dunder (‘dunner’)
gier - gierder (‘gieriger’)
Insertie vaan d vinde v’r ouch in:
fetsoendelek - fatsoenlijk
deender - politieagent
maander - mannen
dreiderlei - drieërlei
D’n oetgaank -nk vinde v’r in de volgende wäörd, die in ’t Nederlands oetgoon op -ng:
ding - dink
lang - laank
gang - gaank
ring - rink
jong - joonk
sprong - sprunk
kring - krink
zang - zaank
In ’n aontal Mestreechse wäörd weurt de medeklinker l aon ’t ind touwgevoog in d’n oetgaank -el:
franje - fraanjel
sproet - sprotel
kastanje - kerstaanjel
wrat - vrattel
In ’t Mestreechs weurt ’n tösse-n oetgesproke aon ’t ind vaan e woord wat oetgeit op ’n oonbeklemtoende lèttergreep mèt de schwa-klinker, es ’t volgende woord begint mèt ’ne klinker, ’nen twieklaank of mèt d, h of t. Veurbeelde:
De kinder waoren um zeven oor thoes - De kinderen waren om zeven uur thuis
Häör awwers kaomen ouch mèt de bös- Haar ouders kwamen ook met de bus
V’r waoren häör vergete - We waren haar vergeten
Ze waore mèt hunnen twieje / dreie - Ze waren met hun tweeën / drieën
’n Tösse-n weurt in ’t Mestreechs ouch oetgesproke in wäörd die kinne veuraofgoon aon e mannelek zelfstandeg naomwoord in ’t inkelvoud. Dat kinne zien: lidwäörd, veurnaomwäörd, tèlwäörd en bijvoogleke naomwäörd. Wie de veurbeelde laote zien hingk ’t al of neet gebruuk vaan ’n tösse-n altied aof vaan ’t woord wat volg. Dat woord moot beginne mèt ’ne klinker, ’nen twieklaank, of mèt d, h of t. Veurbeelde:
’nen awwen oonnöt - een oude viezerik
häören twieden auto - haar tweede auto
deen deuren arties - die dure artiest
’ne zwarten tillefoon - een zwarte telefoon
’nen awwe zwarten tillefoon - een oude, zwarte telefoon
häöre vrijen daag - haar vrije dag
häören derde vrijen daag - haar derde vrije dag
dee sjoenen hoed - die mooie hoed
deen deure sjoenen hoed - die dure mooie hoed
’nen awwe maan - een oude man
häören ierste vrund - haar eerste vriend
deen awwe lieraar - die oude leraar
E paar wäörd die in ’t Nederlands oetgoon op -m kriege in ’t Mestreechs -mp:
kam - kamp
kram - kramp
puimsteen - pumpstein
kom - koomp
krom - kroomp
De medeklinker s weurt aon ’t ind vaan de volgende wäörd touwgevoog:
aanzien - aonzeens
schuin - sjuins
hitte - hits
snot - snóts
misschien - mesjiens
snuit - snoets
(n)ooit - (n)oets
veel (te) - väöls (te)
Deze medeklinker weurt in ’t Mestreechs touwgevoog in de volgende wäörd:
ijverig - ieferteg
nieuws - nuits
kras - krets
niezen - neeste
mes - mets
stumper - stumpert
In ‘Laank Mestreechs’ kump de t veur in:
jaot - ja
neint - nee
lachte - lachen
toert - nietwaar
Endepols gief es veurbeeld: ‘jaot, m’nhiert’ (‘ja, meneer’), mèt es commentaar: ‘versterkte beleefdheidsvorm’.
Hei volge nog e paar veurbeelde vaan insertie vaan versjèllende klaanke in individueel wäörd:
immers - jummers
trap - tramp
kikvors - kwakvo(r)s
weg - eweg
neer - deneer
ruzie - ruizing
kotelet - kortelèt
zenuwachtig - zenewesechteg
staketsel - st(r)angkètsel
zwaluw - zwalleber
Trefwäörd 24030 |
Rijmwäörd 67315 |
Spreekwäörd 1628 |